Kom med feedback

Vi vil skabe unge lystlæsere!

Projekt Læseforældre har haft til formål at knække koden til at fremme lystlæsning blandt 5. klasses elever.

Få 6 tips til gode læsevaner i familien

Denne film har en humoristisk indgangsvinkel til gode læsevaner i familien.

Video copyright: Aalborg Bibliotekerne

Inspirationsmateriale

Herunder ligger der forskelligt materiale, som I som forældre kan tage udgangspunkt i, når jeres børn skal inspireres til mere læsning. Flere af tingene kan med fordel printes ud og hænges op på køleskabet eller til opslagstavlen, når I fx har krydset af, når I har klaret en challenge eller læst en ny bog. I kan også prøve at spille Læseforældrespillet, som er både sjovt for udfordrende for både mor, far og børn.

Til forældre

I Få 6 gode læsetips får forældre og børn gode ideer til, hvordan læsningen kan gå fra pligt til lystlæsning.

Læse-bingo går ud på at "få hele pladen fuld" ligesom ved rigtig bankospil. Barnet skal løse alle 16 udfordringer og måske er man så heldig at få en præmie, når alle 16 udfordringer er krydset af.

Biblioteket er eksperter i at finde bøger, som ligner det man allerede har læst. Find inspiration til noget der ligner er 40 forslag til, hvilken bog barnet nu kan kaste sig over. Det er bygget op på den måde, at der tages udgangspunkt i én bog om et bestemt emne, også gives der 4 bud på bøger, som er i samme stil.

Læseforældre-spillet er et hyggeligt og sjovt spil, som hele familien kan samles om. Spillet giver viden, inspiration og udfordrer deltagerne på litteraturen, men uden det bliver for svært.

Der kan være mange gode grunde til, at læsningen ikke er barnets livret. Hvis det er svært at finde ud hvorfor det er sådan og måske en løsning på, hvordan barnet kommer videre, kan han/hun prøve at teste sig selv i hvor læsesej barnet er.

Til lærere

Herunder ligger en powerpointpræsentation, som særligt er tiltænkt lærerne, når de fx har forældremøder eller i andre sammenhænge, hvor et oplæg kan være en god kickstarter på mere lystlæsning.

Der er ekstra slides i oplægget til at sætte individuelt indhold ind i, hvis der er behov for det. Desuden er noterne til oplægget også sat i et særskilt word-dokument til udskrivning. Du er naturligvis velkommen til at tilpasse powerpointoplægget, så det passer til lige præcis din klasse.

Tipskuponen kan være en indledningsvis øvelse for forældrene, og besvarelsen kan tages op senere i oplægget og give anledning til en snak om læselyst hos børnene.

 

Projekt og samarbejdspartnere

Seks Nordjyske biblioteker har i samarbejde med 5. klasser fra seks kommuner testet ovenstående materiale.

Dette projekt er gennemført i 2019 med tilskud fra Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre under Slots- og Kulturstyrelsen. Det videreføres nu i drift af Aalborg Bibliotekerne.

 

PR-pakke

PR-pakke til brug af markedsføring af materialer fra Læseforældre. Indeholder plakat, billeder og webbanner.

Hent PR-pakke

Kommentar til materialet:

Jeg er:
Lærer
Forældre
Arbejder på et bibliotek
Kommentar:
Det danske flag er hvidt og ...?